Respekt for de små hjælpere

Vidste du, at du bærer rundt på 1,5 - 2 kg bakterier, og at størstedelen af disse bakterier er livsvigtige for dig? Mange mennesker ved ikke dette eller ønsker slet ikke at tro på det. Men mikroorganismer har altid været omdrejningspunktet for livet på denne planet, formidlerne mellem det uorganiske og det organiske. Uden mikroorganismer ville der ikke eksistere en biosfære på vores planet, der var værd at leve i. Mikroorganismer har gjort livet på Jorden i dets nuværende form muligt. De har beriget vores hjemplanets oprindeligt fjendtlige atmosfære med den så livsvigtige ilt. For os mennesker udfører de mange vigtige funktioner, som vi ikke selv er i stand til.

Hvad der for mange kan virke en smule uhyggeligt, har i millioner af år været grundlaget for vores overlevelse. Alene samlivet med et antal mikroorganismer, som er næsten umuligt for os at fatte, gør mennesket levedygtigt. Mikroorganismer hjælper os ikke blot med at nedbryde vores føde og beskytter f.eks. vores hud; selv den centrale respiration i hver eneste celle i vores organisme bliver udført af fremmede organismer (mitokondrier). Denne erkendelse sætter den opfattelse, som længe er blevet banket ind i os om, at mikrober er onde og bør udryddes, skakmat.

Selv i dag opretholder mikroorganismer naturens stofkredsløb og er en væsentlig bestanddel af økosystemet. Og også mennesket har gjort brug af mikroorganismer for årtusinder siden – selvom det ikke altid vidste, at det var de små levende væsner, der stod bag. Føde- og nydelsesmidler som ost, yoghurt, gærbrød, øl eller sauerkraut ville være utænkelige uden mikroorganismer.

Konklusion: Vi er afhængige af symbiosen med vores små hjælpere. Et smukt eksempel på, at overlevelse kun er mulig sammen, og ikke i kampen mod hinanden.

Gode bakterier – onde bakterier: Balancen er afgørende!

Ud fra forståelsen af bakteriers livsvigtighed følger det, at idéen om den "rene" sterilitet er en blindgyde. Dette betyder selvfølgelig ikke, at alle bakterier er gode for os. Der findes opbyggende ("gode") og nedbrydende ("onde") bakterier. Én ting er sikker: De opfylder alle en biologisk opgave.
Bakterier findes stort set overalt. Det store flertal af bakterier er dog blot medløbere, der følger flertalsgruppen. Den afgørende faktor er balancen (dominansprincip).

Livsfremmende mikroorganismer

De første erkendelser om tarmbakterier blev fremlagt omkring år 1900 af den russiske immunolog og nobelprismodtager i medicin Ilja Metsjnikov. Han tilskrev den høje levealder hos visse folkestammer i Kaukasus og Bulgarien det faktum, at disse mennesker traditionelt indtog meget fermenteret (bakteriel mælkesyregæring) føde.

Det er ham, der står bag citatet "Døden sidder i tarmen". Den mest naturlige og en af de ældste metoder til at gøre fødevarer holdbare er tilsætning af mikroorganismer. Dette kender vi fra fremstillingen af sauerkraut. I denne proces spiller mælkesyrebakterier en stor rolle. De findes ikke kun i mælk, men bebor også bladene og overfladerne på grøntsager. Mælkesyrebakterier spiller en vigtig rolle for vores immunsystem.

• De hæmmer patogene bakterier
• Forbedrer laktosetolerancen
• Stimulerer immunsystemet
• Forbedrer næringsstofoptagelsen og fordøjelsen
• Sænker kolesteroltallet
• Normaliserer og stabiliserer tarmfloraen
• Producerer kroppens egne vitaminer
• Hæmmer dannelsen af kræft i tarmen
• De neutraliserer giftstoffer i tarmen
• Forhindrer sygdomsfremkaldere i at formere sig